De særligt egnede – og dem der bare gerne vil arbejde

De er vildt fascinerende, de »særligt egnede« unge, vi skrev om forleden. De kan vælge og vrage mellem attraktive jobs, for virksomhederne gør nu klar til et nyt opsving og higer efter at få de helt unikke talenter i hus.

Men hvad med alle de andre – dem der ikke er specielle talenter, eller som ikke ønsker at engagere sig vildt og voldsomt på arbejdspladsen, men blot gerne vil have et almindeligt arbejde?

Dem bliver der måske ikke plads til, og der er måske risiko for, at vi får et proletariat af folk, der ikke er plads til i virksomhederne, ligesom der allerede nu er talrige amerikanere, der ikke kan få et hæderligt job, fordi opsvinget har vist sig at være ret så jobløst for store samfundsgrupper.

27-årige Rie, der var på forsiden torsdag, er ved at afslutte sit studie på IT-universitetet. Hun stiller store krav til sin kommende arbejdsgiver, for hun vil kunne engagere sig og have sjælen med på jobbet. Og så skal den kommende arbejdsgiver være modtagelig for hendes anderledes input og forslag.

Fremtidens drømmemedarbejder er dygtig til ny teknologi, har forretningsmæssig sans og skal være hurtig til at omstille sig. Der skal nye kompetencer til, og engagement er et must. Eksempelvis har Volvo tidligere været drevet af ingeniører, men nu er der brug for nye typer medarbejdere med bredere forståelse for den teknologiske revolution. Konkurrenter som Tesla og Google presser sig på fra Silicon Valley, og det er ikke længere nok at have øje for traditionelle rivaler som Audi, BMW og Mercedes.

Kampen om »de særligt egnede« intensiveres altså, men hvordan skaber vi plads til de andre – dem der blot gerne vil have et job, og som ikke er særligt interesserede i at gøre indsatsen på arbejdspladsen til en livsopgave?

Ja, det optimistiske scenarie er, at der slet ikke bliver brug for så meget arbejdskraft i fremtiden. Og at de »knap så egnede« kan få meget mere fritid og livskvalitet. 3 D-printteknologi er f.eks. allerede godt i gang med at gøre produktion billigere, fordi produkter simpelt hen kan kopieres frem for at skulle produceres.

Skrækscenariet er, at vi får et proletariat af mindre engagerede, lavere uddannede, knap så begavede borgere, som hverken kan få job eller en fornuftig placering i samfundet.

Meget tyder på, at få endnu har opdaget de fremtidsperspektiver, der vil følge af den teknologiske revolution. Der er derfor brug for, at langt flere herhjemme forholder sig til, hvilke konsekvenser den nye udvikling kan få, så vi får udnyttet teknologien bedst muligt til gavn for både »de særligt egnede« og alle de andre.

One response to “De særligt egnede – og dem der bare gerne vil arbejde

  1. Det er en interessant problematik, men den devalueres af, at du mener at de, der ikke tager en videregående uddannelse er mindre begavede.
    Dette er en forsimpling af rang; – jeg har mødt vældigt begavede SOSU’er og smede, og pænt ubegavede akademikere. De har blot valgt at prioritere anderledes i deres liv.

    At ligestille eksamen med begavelse er, hmm.., mindre begavet

    En del af problemet er faktisk at der på uddannelserne er en høj grad af konformitet i tænkningen, og med studiefremdriftsreformen vil den tendens blot øges. Det kommer til at betyde, at de ægte nyskabelser, som ikke blot er inkrementale udviklinger af eksisterende ideer får trange kår.

    Samtidig italesætter arbejdsgiverne hvor glade de er for de “særligt egnede” fordi de på den måde sender et signal til de reelt begavede at de får plads, mens langt hovedparten af opgaver stadig er rutine, og dermed ikke voldsomt interessante for unge, der i egne øjne er “særligt egnede”

    (Begrebet “særligt egnede” får mig i øvrigt uvilkårligt til at tænke på “alternativt begavede” eller andre eufemismer for konkrete diagnoser :-) )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *