Pandora, så luk dog æsken op!

Af Linda Overgaard 0

Selv om Pandoras topchef Allan Leighton nu har suppleret sit kronragede hoved med et formildende fuldskæg, så er han ikke just nogen hyggeonkel at se på.Da vi forleden placerede ham på forsiden af Berlingske, havde vi gerne bragt et mere venligtsindet foto af den markante britiske smykkeboss, men det var ikke sådan at opdrive.

Det er Leighton vel undt at have økonomisk succes, og herfra har vi ikke ondt af, at han angiveligt har fået indført en variabel bonus på 100 pct. af lønnen i sin kontrakt, da han skiftede fra at være bestyrelsesformand til administrerende direktør.

Ligeledes står det topchefer frit for, hvordan de vil iscenesætte sig selv – også i Danmark. Om de vil optræde i afslappet fritidstøj med en haveslange i hånden, om de vil hygge sig med deltagere til SFs landsmøde eller om de vil give den som hård banan med stramt slips.

Men alligevel kan man spørge, om det nu også er nødvendigt at lægge sig ud med store som små aktionærer i en grad, som Pandoras topchef har gjort.
BME BRØD INTRO: For de talrige småaktionærer, som nu kører sag mod Pandora eller har opgivet at gøre det, må Allan Leighton stå som personificeringen af fordækthed. Indtil videre er der ganske vist ingen domstol, som har afgjort, at Pandoras ledelse har forbrudt sig mod børsregler. Men hvorfor egentlig være så karrig med information til investorerne?

På sin vis kan det næsten se ud til, at Pandoras ledelse spiller på, at det unge selskab har en turbulent historie og gerne skal fremstå lidt mystisk. Det er da også et sandt erhvervsmæssigt eventyr, som har gjort en række nøglepersoner rige, og som er genstand for intens spekulation.

Nordnet fortæller eksempelvis, at private aktionærer har storhandlet Pandora-aktier i juli måned, selv om omsætningen via denne handelsplatform ikke nær nåede op på niveau med Vestas, der er og bliver daytradernes darling nr. 1.

Der er naturligvis både tabere og vindere, når en aktie rutsjer op og ned, som Pandora i den grad har gjort. Men de efterhånden mange sager mod Pandora, hvor investorerne skælder ud over manglende information, kan vel umuligt højne selskabets agtelse over for potentielle nye aktionærer. Sket er sket, men fremadrettet burde Pandora gøre mere for at holde aktiemarkedet ajour og oplyse mere om f.eks. salgstal og forventninger.

Pandora var i øvrigt i græsk mytologi navnet på den første kvinde på jorden, som på trods af forbud åbnede en medgiftsæske, der var fuld af ondskab og lidelse. Men det var jo en ganske anden historie.

 

LÆS OGSÅ: Pandora-milliarder vælter ind til kapitalfondskonger

LÆS OGSÅ: Nyhedsoverblik, Pandora

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info