Spiir tirrer bankerne

Af Linda Overgaard 9

Spiir er en relativt ny online-tjeneste, som giver brugerne bedre overblik over, hvad de bruger deres penge til – og vel at mærke på tværs af banker, hvis brugeren er kunde i flere forskellige banker.

Det kan lade sig gøre, fordi Spiir har en snild teknologi, der kan hente data ud af brugerens netbank, når han har givet Spiir lov til at gøre det. Brugeren får en let overskuelig grafisk oversigt over forbrug og budget, som kan ses på PC, mobil eller tablet.

Ikke så underligt, at bankerne typisk ikke er med Spiir’s fanklub, for Spiir er et værktøj, der hjælper brugeren til selv at få bedre overblik over privatøkonomien – uden om bankerne og deres såkaldte rådgivere.

Nu er Spiir så kommet ud i en hård konfrontation med Jyske Bank. Forleden kunne Jyllands-Posten berette, at Jyske Bank ligefrem har politianmeldt Spiir, fordi banken er utilfreds med, at Spiir uretmæssigt henter kundedata og angriber Jyske Banks informationssystemer.

Anmeldelsen er kulminationen på flere års konflikt mellem Jyske Bank og Spiir, og Jyske Bank har nu valgt at henvende sig til politiet, ligesom banken tidligere har valgt at tackle andre konflikter med »hård jura«.

Kampen om bankernes markedsandele udkæmpes også her, ligesom f.eks. TDC og Coop prøver at fravriste bankerne noget af værdikæden i betalingsformidling.

Spiir er et få år gammelt teknologisk baseret start-up med adresse i Mejlgade i Århus. Spiir pleaser kunderne med gratis serviceydelser, mens firmaet forsøger at tjene penge på at levere sammenlignende anonymiserede data over forbrugeradfærd til andre aktører. Om forretningsmodellen er bæredygtig, og om storinvestoren Lars Kolind nogensinde får sine penge hjem, er uvist.

Men Spiir er et sympatisk værktøj, fordi det giver de 75.000 brugere et nyt redskab til at styre privatøkonomien og blive mere bevidst om, hvad pengene egentlig går til.  Et bedre overblik styrker den personlige handlefrihed og kan måske redde familier fra unødige økonomiske problemer, ligesom Spiir kan styrke kundernes position i forhold til de forskellige banker.

LÆS OGSÅ:

Resume af Jyllands-Postens artikel – Lars Kolind i opgør med Jyske Bank

9 kommentarer RSS

  1. Af Rune Mai

    -

    Kære Linda.
    Tak for din vinkel på sagen. Jeg synes du på en kortfattet måde fanger problemstillingen 100%. Der sker en del på markedet for betaling disse dage og med de nye betalingsdirektiver fra EU kommer der mere transparens og åbenhed på den front. Fx er der ikke mange der ved, at man i dag kan søge om at blive et betalingsinstitut – fremfor pengeinstitut. Det giver samme mulighed for at udstede betalingskort og drive netbank eller andre services ovenpå betalingsmidlet, men koster meget mindre og kræver ikke så meget at få licensen. En begyndende liberalisering af et ellers hermetisk lukket marked. Det samme sker rundt om i Europa for services ligesom Spiir. Verden bliver mere og mere kompleks og det samme gør vores muligheder for at forbruge. Vi bliver bedre til at shoppe rundt og er ikke længere nødvendigvis gift med banken. Derfor er der et stigende behov for tjenester, som spejler den økonomiske adfærd og giver mulighed for styring og opfølgning på tværs af banker. Her kommer Spiir ind i billedet. Vi er ikke nogen bank. Der kan ikke flyttes en krone i Spiir. Vi er folkets personlige værktøj til at få styr på pengene uafhængigt af banken. Den slags er vigtigt. Se blot hvor meget debatten om danskeres og især unges forståelse af privatøkonomi fylder i pressen disse dage. Skal vi undervise børn i annuitetsregning og hjælper det egentlig noget? Jeg tror ikke det er her problemet skal findes. Jeg tror faktisk heller ikke danskere er dårlige til privatøkonomi. Men vi mangler et spejl på vores forbrugeradfærd. Fordi uden er det umuligt at forstå konsekvenser og ændre sin adfærd.

    På falderebet vil jeg lige påpege, at vi har været i en god dialog – dog uden at have noget et samarbejde nærmere – de sidste 3 år. Striden opstod først da vi i november sidste år lancerede den automatiske synkronisering.

    Igen tak for din vinkel. Jeg håber din forståelse for samfundsperspektivet kommer til at fylde i debatten fremover – striden i sig selv er uinteressant for den enkelte kunde og borger.

    mvh. Rune
    Direktør, Spiir A/S

  2. Af Rune Mai

    -

    “[... ]at vi har været i en god dialog – dog uden at have noget et samarbejde nærmere – de sidste 3 år”
    -> båndsalat, ruller lige tilbage i kasetten og prøver igen:

    “[...] at vi har været i en god dialog – dog uden at have kommet et samarbejde nærmere – de sidste 3 år”

    :)

  3. Af jan kristensen

    -

    Det er patetisk at virksomheder som Spiir, trustpilot, Boliga, krak mm. alle bruger ord som forbruger beskyttelse og transperens i deres værdigrundlag og som fyndord for deres eksistensberettigelse.
    Dybest set gør de ikke anden end at lukrere og true sig til penge på eksisterende firmaers forretning, de er blevet en ny tids belastende åg ala parkeringsvagter, der intet udretter, intet producerer, skaber ingen værdiforøgelse, kort sagt skaber de intet, de kan bedst karakteriseres med at være snylterfirmaer der intet forretningsgrundlag har hvis det ikke var fordi de kunne nasse tal eller udsagn fra mere eller mindre lødige kilder.

    Helt kort så har de ingen forretning hvis ikke de ikke kunne nasse på andres forretning.

  4. Af Esben Rasmussen

    -

    @Jan Du har selvfølgelig 100% ret i dit sort/hvide verdenssyn. De tjenester du nævner er en ren trussel for aldrende virksomheder hvadenten det drejer sig om virksomheder, som har ladet hånt om brugerne, om det er ejendomsmæglere, som påstår at gøre alt hvad de kan for at sælge sit hus – for så at kæmpe med næb og klør for at din husannonce ikke må findes andre steder end hos dem selv osv.

    Jeg er helt enig i, at vi fluks burde forbyde og nedlægge virksomheder, der lever af, at andre ikke har ordentligt styr på deres forretning. I den henseende synes jeg, vi bør starte med den største synder af dem alle – Google. Luk Google! Hvem har dog brug den service anyway? Hjemmesideejere har jo brugt masser af tid og ressourcer på at bygge og markedsføre deres hjemmesider… så er det jo dybt fornærmende at Google kommer og opstiller retningslinjer for, hvordan man bør bygge sin hjemmeside – alene for at Google kan finde rundt på den. Næ, nej. Luk skidtet og lad budgettet for virksomheders markedsføring afgøre, om en hjemmeside opdages af brugerne.

    Og jeg er selvfølgelig helt enig i din meget skarpe analyse af Spiirs produkt… Der produceres overhovedet intet af værdi. Vi i Danmark har alle helt styr på vores budgetter, og at der pt. sidder folk som er teknisk insolvente og at firmaer er gået konkurs skyldes alt sammen finanskrisen – som vi jo alle ved skyldes en guddomelig handling i stil med Babelstårnet. Vi var simpelthen blevet for rige og uanset hvor gode budgetter vi kunne have lagt og uanset hvor restriktive bankerne havde været med udlån, så stod den guddommelige indgriben ikke til at afværge. I Danmark har alle helt styr på budgetterne, så når en virksomhed dukker op og tilbyder en service, der giver overblik over økonomien – vel at mærke et overblik du ikke mister, bare du skifter bank – så er den service helt overflødig!

    Hvor har du dog ret.

    Som en afsluttende bemærkning vil jeg opfordre til, at du stifter en underskriftsindsamling mod sådanne unødvendige virksomheder, så vi én gang for alle kan få ryddet op.
    Skulle du være interesseret, har jeg følgende forslag til virksomheder, man burde lukke fordi de lukrerer på andres produkter:
    1) Rejseselskaber (de laver jo ikke noget, du og jeg ikke selv ville kunne stykke sammen).
    2) Sikkerhedssoftware virksomheder (de udnytter folks frygt og lukrerer på fejl/mangler i andres produkter).
    3) Renovationsvirksomheder (vi kunne jo selv aflevere vores skrald – og så udnytter de, at andre ikke laver deres emballage bionedbrydeligt).
    4) Kundeanalysevirksomheder (de lukrerer jo klart på, at virksomhederne ikke selv kender deres kunder godt nok).
    5) Business Intelligence virksomheder (de lukrerer på, at virksomhederne ikke allerede selv har nok styr på deres data til at kunne lære af dem).
    6) Aviser og TV-stationer (de kopierer nyheder fra hinanden i stor stil og hvis en nyhed virkelig var relevant for mig, så skulle jeg nok høre det fra min omgangskreds. Vi kan måske beholde én statsejet nyhedskanal men så heller ikke mere).
    7) Revisorer (de lukrerer på at andre tror de ikke har styr på deres budgetter – men som tidligere nævnt, er den frygt her i Danmark helt overflødig).
    8) Jurister og advokater (den er vist selvforklarende)

    Håber du vil bygge videre på mit forslag. Jeg vil ønske dig alt held og lykke med at få skabt en meget simplere verden.

  5. Af jan kristensen

    -

    Hej Esben
    jeg kan ikke lade være med at tænke at du har dit udkomme fra en virksomhed ala disse jeg har nævnt, hvis du har, burde du tone rent flag .

    Det er vist tydeligt at vi ikke kan tale os til enighed om disse firmaers eksistensberettigelse, det får så være, men jeg undrer mig over at du er lige så sort og hvid i din opfattelse af disse firmaer og deres forretningsplan som du samtidig beskylder mig og andre der har en anden opfattelse for, bla de der får deres levevej ødelagt af firmaer som feks trustpilot.
    Det er velkendt at de lever af at lade kunder tale virksomheder ned for dernæst at tage kontakt til pågældende virksomhed og tilbyde en “kur”, det er det man bla. kritiserer Mafiaen for at gøre, det kan godt være midlerne er lidt anderledes men konsekvensen for den enkelte virksomhed og deres ejere og ansatte er helt den samme.

    Holder vi os til sagen mellem Jyske Bank og Spiir er sagen lidt anderledes, her er det bla et sikkerheds aspekt som man åbenbart forhindrer Jyske Bank i at håndhæve i konkurrencens hellige navn.
    Man forbyder Jyske Bank i at fastholde at adgangskoder mm. er en hemmelighed og kun kommer kunden og banken ved og absolut ingen andre.
    Jeg ved ikke hvordan du ville have det hvis det var din virksomhed som har brugt mange millioner på at købe og drifte et kompliceret netværk med mange oplysninger fra alle dine kunder og dermed også om dit firma, ville du have det fint med muligheden for at disse oplysninger kommer på afveje?

    Jeg ved godt hvad jeg ville gøre med en kunde som sendte passwords til mit system til fremmede firmaer med dertil øget risiko for hacking og misbrug.

    Esben, har du tænkt over hvem der nu skal betale når disse personers konti evt kommer i fare, hvem skal have det fulde ansvar når man selv har lækket sin koder til diverse konti??

    Skal banken stadig betale for tab efter hacking??, eller tilfalder hele og det totale ansvar nu kunden 100%??
    Hvem skal betale når kundens læk af koder giver adgang til netværket og tusinder af konti tømmes på en nat, skal kunden dække alle tusind konti??
    Faren er reel, det er sket for flere meget store firmaer der har miste kontokort oplysninger for millioner af kunder

    Personligt ville jeg hale kunden hele vejen igennem retssystemet for bevidst at lække passwords

    Enige bliver vi nok aldrig, jeg synes du er præcis lige så sort hvid som du beskylder mig for at være, det lader til at du synes at disse sammenligningsfirmaer er guds gave til alle, du mener åbenbart at den ekstreme ultimative priskonkurrence er det bedste for alle og giver det bedste liv for alle.
    Du glemmer bare en ting, INGEN, absolut ingen, i Danmark ville så have et job hvis alt og alle skulle sammenlignes hele tiden og al handel kun skulle foregå hos det billigste firma.

    Jeg behøver vel ikke at fortælle sådan en klog mand som dig at vi alle er flettet sammen i et økonomisk netværk der griber fat i os alle, det gælder alle privat ansatte og også alle offentligt ansatte, uden den ene er der ingen løn til den anden osv.

    Selv dit job kan gøres billigere af en anden, husk det når du synes at alle andre skal have hugget hovedet af i priskonkurrencens hellige navn.

    Jeg fastholder stadig at disse firmaer intet udretter og intet tilfører samfundet andet en yderligere udgifter.
    Det er ikke fordi jeg ikke vil have konkurrence, men den skal være sund og man skal stadig kunne leve af sit erhverv, det er ingen kunst at lave så lave priser at ingen kan leve af dem, det giver bare flere danske arbejdsløse, og hvad har du så vundet??

    Højere skatter!! til forsørgelse af de mange flere arbejdsløse, for husk, vi er alle medlemmer af den globale landsby, alle i DK kan undværes(økonomisk), også dig.

  6. Af Esben Rasmussen

    -

    “Spiir har desuden udviklet en teknik, hvor Jyske Bank kan generere en særlig kode, kun til Spiir, så brugeren ikke behøver benytte mobilbankkoden.” http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Tech/2014/04/04/04104152.htm

    Jeg antager ovenstående lukker sikkerhedsargumentet. Banken spænder ben for et foretagende, som har forsøgt at være imødekommende – også på sikkerheden… Den eneste logik jeg kan se er, at banken ikke kan lide konkurrence.

    Og du er i øvrigt velkommen til at antage, at jeg har del i en eller anden SAAS virksomhed… realiteten er dog, at jeg blot er vokset op i den digitale tidsalder og har taget en uddannelse der passer dertil, og derfor er vant til at se, hvordan services, der bygger ovenpå eksisterende produkter, er en kæmpe fordel for alle.

    Siden mit job åbenbart er vigtigt for dig, så kan jeg afsløre, at min ekspertise er at gøre digitale medier – specielt hjemmesider – brugervenlige og er opbyggede, så de matcher brugernes intentioner med brugen… hvis du kan bruge den information til noget. Jeg er sådan set fløjtende ligeglad med din baggrund, da jeg ikke kan se, hvordan din eller andres baggrund har nogen relevans i denne debat.

    Trustpilot har visse gråzone områder, det medgiver jeg. Jeg tror dog ikke, vi taler om de samme gråzoner. At brugere (frivilligt) kan lægge negative anmeldelser og virksomheden kun kan få lov at besvare ved at købe adgang er et lidt ubehageligt setup, men hvis virksomheden ellers havde en forretningsmodel, hvor man satte kundeservice i højsædet, så ville nogle få negative anmeldelser ikke være problem, da de ville drukne i eller udlignes af de positive. Trustpilots reelle problem er, at betalende virksomheder kan sende links ud til deres kunder, hvor kunderne ikke behøver at logge ind for at anmelde, mens ikke-betalende virksomheders kunder altid skal logge ind, før de kan anmelde. Dette skævvrider konkurrencen, da ikke-betalende også af sig selv kan bygge et automatisk system til at udsende opfordringer til at anmelde – men de vil få langt færre anmeldelser, da mange brugere ikke gider bøvle med at logge ind eller at skulle oprette sig som brugere. Og lige præcis de positive anmeldelser er lettest at høste med sådanne opfordringer og DER har Trustpilot et problem.

    Boliga, Google, Spotify, Netflix osv. gør ikke andet end at de tilbyder et nemt overblik over andres produkter, så man som bruger får lettere ved at navigere i de forskellige tilbud og dermed vælge mere præcist, så man i højere grad finder det, som matcher.

    Jeg er dog noget ked af, at du skyder mig i skoen, at jeg skulle mene, at vi skal vælge det billigste produkt. Den udlægning må stå for din egen regning, for det har jeg ikke skrevet. Jeg mener, at services som gør min hverdag mere overskuelig og dermed bidrager med værdi til mit liv, er fuldt ud eksistensberrettigede. Ja, Pricerunner er da fin nok, men helt ærlig, så har jeg nogle butikker jeg foretrækker at handle i – også selvom de ikke er billigst. Men intet slår Boliga, når jeg skal skabe overblik over, hvor i et givent område, der er boliger til salg, som matcher mine behov. Jeg får altså mere værdi ud af Boliga end Pricerunner. Selvom jeg sparer reelle penge ved at sammenligne på Pricerunner så er det mere værdifuldt for mig, at jeg får et bedre overblik og ikke skal bruge 3x så lang tid på at lede på tre forskellige boligsites.

    Spiirs eksistensberettigelse er, at de leverer et overblik (pt. langt mere brugervenligt end de banker, som også gør) over min økonomi. Og jeg mister ikke dette overblik blot fordi jeg skifter bank.

    Så for at summere op:
    1) Nej, jeg har intet investeret i denne eller lignende virksomheder.
    2) Ja, lige præcis Trustpilot har visse problemer med deres forretningsmetode.
    3) Din frifindelse/accept af Jyske Banks metoder holder ikke, da det er selvvalgt, at de ikke ville benytte en anden og langt mere sikker metode.
    4) Jeg mener IKKE at sammenligningsfirmaer er guds gave til alle… Jeg mener, at firmaer som giver mere/bedre overblik er Guds gave til alle. Prissammenligningstjenester kan alle lave, men at tage data, præsentere det på en måde, så det giver mig et bedre overblik og ny indsigt, DET er guld værd!
    5) Jeg har på intet tidspunkt nævnt noget om at jeg ønsker lavere priser eller nævnt ønske om øget konkurrence (selvom øget konkurrence kan være et resultat af, at bedre overblik og ny viden giver brugerne lyst til at handle andre steder – eller giver virksomhederne mulighed for at udvikle ydelser, som er rettet mod brugernes nye viden).

  7. Af jan kristensen

    -

    hej Rene
    lad os runde debatten af for det lader ikke til at den ene er i stand til at flytte den andens synspunkt her.

    Jeg vil gerne fortælle at min egen baggrund er fra detailhandlen, her kan man godt mærke trykket fra de platforme vi her drøfter,
    En af de hyppigste og mest belastende for mig selv og ansatte er at kunderne kommer i butikkerne og på forhånd har fundet priser på dette og hint, det giver dem af en eller anden mærkelig grund ofte en meget aggressiv attitude over for personalet når de hele tiden vil diskutere prisen på alt, det er som om at de ikke forstår at det ikke er til diskussion og at der altså er en grund til at der er en ansat der har gået rundt i butikken og prismærket alting.

    for tiden hører man også tit bemærkningen : hvad så hvis jeg køber to!? som om at en erstatningsvare bliver billigere fordi kunden køber 2 af samme slags
    Ofte har kunder en mystisk opfattelse af tingene og det virker som om de intet ved om at drive virksomhed

    nå, nok om details udfordringer

    du nævner Boliga som en virksomhed der giver dig værdi, har du tænkt på at Boliga nasser alle disse informationer ganske gratis, de hugger direkte disse informationer og vidergiver dem uden at betalen en krone for de mange timers arbejde lønnede ansatte i andre virksomheder har lavet, det er det jeg kalder at nasse.

    For lige at runde af, det er korrekt at du ikke har nævnt at du vil have lavere priser etc, men er det ikke det en prissammenlignings tjeneste gør?
    det er vel sådan en sides eneste eksistens berettigelse, at de så ofte bruger ganske ufine metoder til at tjene penge på ved nærmes at yde pengeafpresning burde i sig selv ulovligøre dem.
    Selv om du ikke nævner det med priserne, så er det der sker og verden bliver så mindre og mindre, da flere og flere butikker og web-shops må lukke, da kunderne(naturligt nok) vælger den billigste butik, det vil på sigt udvikle en nærmest monopolagtig detailsektor, da der kun kan være EN butik der er billigst,
    så i længden skyder forbrugerne sig selv i foden, den dag det går op for en monopolagtig butik at nu er den vitterlig alene i danmark eller verden om at tilbyde denne vare, så stiger priserne, og hvad har forbrugeren så vundet??

    vi bliver ikke enige og det er også fint med mig vi har haft en god debat med indlæg fra begge sider om man så må sige, måske har ingen af os ret, det vil fremtiden vise

  8. Af Esben Rasmussen

    -

    Hej Børge(?)

    Nej, vi bliver sikkert ikke enige – slet ikke, når der konsekvent tales forbi hinanden.

    som jeg læser dit svar, kan det koges ned til tro pointer:
    1) Detailbranchen er presset pga. prissammenligningstjenester.
    2)Du mener, at Boliga er presser ejendomsmæglere og derfor er dårlig.
    3) “For lige at runde af, det er korrekt at du ikke har nævnt at du vil have lavere priser etc, men er det ikke det en prissammenlignings tjeneste gør?” – denne forstår jeg ikke, men det skal jeg nok komme ind på.

    For lige at adressere ovenstående.

    Pkt. 1: Jeg anerkender, at branchen sikket har det svært, men som jeg også har skrevet, så er prissammenligningstjenester uinteressante i denne debat – der handler om Spiir, som på INGEN måde er en prissammenligningstjeneste, så forstår ikke, hvorfor denne pludselig er dukket op.

    Pkt. 2: Da vi købte hus, startede vi med at lede på Boliga, da vi netop derfor kun behøvede at lede ét sted. Men i sidste ende handlede vi jo stadig med sælgers mægler… Og ud fra denne observation, må jeg konkludere, at jeg ikke kan få det til at give mening, at Boliga skulle nasse. Som jeg ser det, svarer det til, at mægleren har brugt 12 timer på opgaven bl.a. møde med sælger, skrive salgstekst, tage billeder, uploade dem på hjemmeside og indhente nødvendige papirerer. Mægleren publicerer så på egen hjemmeside og i lokalavisen… Nogle dage efter, dukker annoncen så op i en gratis landsdækkende boligavis – helt uden, at sælger har betalt noget for den ekstra annoncering. Her ville jeg som mægler blive vildt glad, da det betød, at værdien af de 12 timers arbejde pludselig mangedobles, da min annoncen nu ryger ud til et kæmpe segment af super relevante brugere. At avisen/Boliga “hugger” en mæglers arbejde, har jeg svært ved at se som noget negativt, så længe mægleren får solgt boligen. Jeg ser det 100% som gratis ekstra markedsføring. At nogen kan se det som negativt, at deres arbejde pludselig når et segment, der er meget større, lyder som det rene vanvid.

    Pkt. 3: Igen vender du tilbage til prissammenligningstjenester – og får det til at lyde, som om det er det vi debatterer… Du debatterer muligvis prissammenligningstjenester, men jeg har gentagne gange forsøgte at understrege, at jeg IKKE snakker om prissammenligningstjenester. Den debat (jeg troede) vi er igang med, er en debat om Spiir og om at lave services, som gør folks hverdag lettere/mere overskuelig/giver bedre overblik – og hvor prissammenligningstjenester selvfølgelig KAN være en del heraf, men som jeg har skrevet, så finder jeg dem generelt uinteressante, da alle med tilstrækkelige ressourcer kan få en programmør til at bygge en sådan. De er simpelthen uinteressante, fordi der ikke er tale om en god idé, der gør servicen unik. Spiir, Boliga og lign. er baseret på gode idéer, som gør dem unikke… Det er ikke unikt, at sammenligne priser.

  9. Af Hans Eriksen

    -

    Jan Rasmussen:
    Spiir giver mig et bedre overblik over min økonomi end noget min egen bank kan leverer. Kan du ikke forklare mig, hvorfor dette er en dårlig ting?

    Spiir er reelt set, bare en elektronisk økonomisk rådgiver, der kigger på mit forbrug og fortæller mig hvor mange penge jeg bruger på ferie, regninger, mad, osv. Vil du også kalde økonomiske rådgiveres service for patetisk?

    Og hvem synes du har retten til at vide hvad jeg bruger mine penge på? Kun min bank, eller har jeg også selv? Hvis det kun skal være min bank som må vide det, hvorfor giver de mig overhovedet muligheden for det?

    Du kæmper tilsyneladende med næb og klør for at forblive i en verden som forlænge siden er gået bort.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info