Mobilen slår kassedamen ud

Af Linda Overgaard 1

»Lægger du ud? – så sender jeg penge fra mobilen, inden vi går«. Hørt på en cafe, hvor to unge piger liiige skal have det med pengene på plads, inden de nipper til hvidvinen.

Det mest sandsynlige er, at pengene ryger via Danske Banks app, som hedder MobilePay. Den har nemlig nu rundet én million brugere, og selv om konkurrenternes løsning flytter pengene hurtigere, så bruges Danske Banks løsning af cirka fire gange så mange.

Og for en forretningslysten virksomhed er det selvfølgelig en stor fordel at få fat i de unge, påvirkelige og købedygtige forbrugere, som ofte vil blive hængende som kunder i banken mange år frem.

Tidligere konkurrerede banker på at have de bedste priser, god service og flinke kasssedamer. Hvem husker ikke modtagelsen i banken, når spareskillingerne skulle tælles op og sættes ind på barnets første bankbog…

Men nu står konkurrencen især andre steder – som f.eks. på en cafe. Hvis veninden er glad for app’en fra Danske Bank, er det reelt hende, der sælger den til andre unge. Ikke underligt bejler flere typer firmaer og brancher til denne mobilbegejstrede kundegruppe. Teleselskaberne bakser med en løsning, og Nordea og en række andre banker forsøger sig med Swipp-løsningen.

4T Mobile Payment ejes af de fire store teleselskaber, og det skal gafle noget af markedet for mobilbetalinger fra bankerne. Selskabet ventes snart klar med en løsning, der vil gøre det muligt at betale i netbutikker med mobilnummer og adgangskode. Pengene vil blive trukket fra en Konto hos 4T.

Nordea, Nykredit, Arbejdernes Landsbank, Spar Nord, Sydbank, Jyske Bank og Lokale Pengeinstitutter har lanceret Swipp, men det går altså ikke helt så hurtigt med at »swippe«, som det gør med at få kunder til Danske Banks MobilePay.
Om successen ligger i massiv markedsføring, er uvist, men Danske Bank får sikkert endnu mere gang i overførseler af mobile penge, for ledelsen har nu aflyst at opkræve de planlagte 10 øre pr. betaling i to år frem.

Swipp-løsningen fra de andre banker er også gratis, men det er altså Danske Bank, der meget imponerende løber med kunderne.

LÆS OGSÅ:  Nyhedsoverblik, mobilbetaling på business.dk.

1 kommentar RSS

  1. Af B P

    -

    Ja, man bliver helt varm om hjertet blot ved tanken om al den gratis service bankerne tilbyder os.
    Især Danske bank har jo vist sig som folkets sande ven. Hurra hurra.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info