Vi undgår ikke at få lavere løn

Af Linda Overgaard 7

Den brændende platform, som vibrerede under SAS for en uges tid siden, får store konsekvenser for SAS-medarbejderne, men højst sandsynligt også for mange andre.

Når den ærkesocialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon slipper forholdsvis godt fra at sende SMS’er til fagforeningsledere og råde dem til at gå med til lønnedgang i SAS, så er det tænkeligt, at andre får lignende »gode« ideer.

Også udmeldinger fra de tidligere ministre Claus Hjort Frederiksen (V) og Ole Sohn (SF) har fået debatten om de høje danske lønninger til at blusse op.

Det er velkendt, at det danske lønniveau gør det svært for virksomhederne at konkurrere i udlandet, og i flere og flere brancher presses lønningerne nu af billige udenlandske medarbejdere, der arbejder på dansk grund.

Senest i Ryanair med flyvende medarbejdere, der arbejder som en enkeltmands-virksomhed og er hyret af et irsk vikarbureau. På den måde kommer Ryanair uden om danske lønkrav og skattebetaling her.

Et krumspring, som danske fagforeningsfolk forudsigeligt nok er stærkt kritiske over for. Men også et eksempel på, at ganske mange jobs på dansk grund nu bliver udsat for konkurrence fra lavtlønslande.

De nye østeuropæiske EU-lande er nu også ude af overgangsperioden, så jobsultne borgere derfra kan frit trække til Vesteuropa og skaffe sig jobs til højere betaling end hjemme.

I byggebranchen er polske arbejdere et udbredt syn, og mange af dem arbejder helt efter spillereglerne til en basisløn efter overenskomsten. Men da de ikke får samme ekstra tillæg som danske ansatte, er udlændingene reelt langt billigere.

Også lastbilchauffører er under pres fra udenlandske kolleger, som inden for visse rammer også godt må sidde bag rattet i Danmark. Og den model vil blot blive mere udbredt, hvis kørselsreglerne som planlagt liberaliseres yderligere i EU fra 2014.

Så uanset at regeringen har sat penge af til modvirke såkaldt social dumping, kommer de danske lønninger under større og større pres. Vi kan ikke længere blot hygge os i vores yndige lille højtlønsland.

PS om journalister:

Og hvad så med vores egen branche? Ja, internationele mediehuse med engelsk som arbejdssprog har outsourcet skriveopgaver til Indien. Men foreløbig er vi beskyttet af, at vi har dansk som arbejdssprog (håber vi da).

 

7 kommentarer RSS

  1. Af B P

    -

    Men det er til gengæld ikke alle fag, der nyder godt af de samme lukrative statstilskud som netop pressen.

    Var det så en forglemmes? eller blot belejlig strudse-journalistik der udelod denne yderst vigtige pointe.

  2. Af Jens Gert Sørensen

    -

    Fin artikel. Men det er ikke lønnens højde, der er interessant for den enkelte men reallønnen. Hvad kan man få for sit rådighedsbeløb efter skat? Så hvis skatten kan sættes ned kan lønnnen også – til gavn for konkurrenceevnen og jobs i Danmark.

    Næste øvelser er så at finde ud af, hvordan skatten kan sættes ned. Og det har mange, som er klogerer end jeg, gode bud på.

  3. Af Linda Overgaard

    -

    Til B P,

    Det er rigtigt, at pressen får tilskud fra staten – ligesom mange andre brancher. Det er politisk besluttet at støtte medier, som ikke ville kunne klare sig fuldt ud på markedsmæssige vilkår i et begrænset sprogområde som Danmark.

    Min pointe var imidlertid, at journalister langt hen ad vejen er beskyttet af selve det, at de skriver på dansk. Derimod er mange andre slags medarbejdere i medievirksomheder også udsatte for lønkonkurrence fra udlandet. Berlingske trækker eksempelvis på IT-folk fra Indien og Polen. Og en del af annoncerne til print bliver sat op i Letland.

    Venlig hilsen

    Linda Overgaard
    erhvervsredaktør

  4. Af B P

    -

    Linda Overgaard

    Det er imidlertid trist for den frie presse. Det håber jeg du er enig i.

  5. Af T L

    -

    Det danske lønniveau er en anden af finanskrisens bobler. Hvis ikke det havde været for finanskrisen ville millioner af danskere, i både det private og offentlige, have modtaget langt mindre lønforhøjelser op igennem 00erne. Huspriserne er igang med at blive justeret af markedskræfterne, men det samme sker ikke på lønfronten, specielt ikke i det offentlige. Det er tabuemne som NÆSTEN alle danske politikere undgår, ihvertfald indtil fornylig. Desværre er konsekvensen at tabet af konkurrenceevne ikke genindvindes hurtigt nok. Dem som sidder med de store lønninger (og store pensioner) efter krisen er de tavse vindere. Taberne bliver de næste generationer, som må lade sig tage til takke med lavere lønninger, hvis de overhovedet kan finde et job.

  6. Af Ib Als

    -

    Interessant pointe med den dansksprogede journalistik. Man må så håbe, at journalisterne vil være lidt mere omhygglige med deres sprog, ikke bare hvad angår retskrivning, men også for eksempel stil og ordforråd, når de indser, at dansk sprog er deres “USP”. Tænk hvis de skrev dansk som Economist’s skribenter skriver engelsk.

  7. Af jan Hansen

    -

    Forfriskende at nogle tør tage lidt hul på den side af debatten og udviklingen.
    Jeg er selv jurist, så vel også på en måde “beskyttet”. Hmm.. men det er man jo så ikke alligevel, for man fungerer jo i den økonomi der er så hårdt presset og din løn påvirkes på sigt af om det over hovedet er muligt at sælge aviser og annoncer, og min påvirkes af i hvilken grad der er gang i samfundet også. Der er jo eksempelvis færre hushandler nu, og en del advokater søger tilbage i i branchen udenfor ejendomsmarkedet – og det presser jo også priserne.

    Så er der nogle der er hurtige til at sige skattelettelser så vi kan gå ned i løn, det må være løsningen.
    Hmm.. jeg tror gerne en omlægning af skattesystemet kan være et skridt på vejen, men tror ikke besparelser er vejen frem generelt set. Jeg tror i stedet vi må satse på it i større grad, og udvikle vores samfund af den vej. Vi er forholdsvis godt uddannet generelt set, og gode til at tilpasse os og udvikle nye ideer. Vi skal bare lave et bedre netværk så vi kan få de ideer kommersialiseret hurtigere og bedre.
    Jeg er selv i kontakt med fonde og erhvervslivet der arbejder med udvikling af erhvervslivet og må sige at det spiller ikke som jeg kunne drømme om. Overordnet har mange ikke tilstrækkelig forståelse for hvad de investerer i, og analysere om forudsætningerne for et projekts succe er til stede.
    Samtidig, når jeg kigger på uddannelsessystemet, og specielt når man tænker IT, mener jeg over hovedet ikke potentialet udnyttes. Jeg tror faktisk at rigtig mange kunne tænke sig at studere, men det er ikke realistisk at lægge energien i hverdagen så længe det betyder man skal ud af hjemmet.
    I dag kan vi ordne skatten over nettet, følge hinanden socialt i stor grad, vi udkæmper faktisk ligefrem krige over nettet – både i virkeligheden med droner og cyberkrig, men også for sjov med diverse spil. Men – de uddannelser man kan tage over nettet er jo det rene ingenting i forhold til potentialet. Man burde satse på at uddanne virtuelle uddannelsesmiljøer fællesnordisk der gør det muligt især at studere naturvidenskabelige uddannelser og it-uddannelser – over nettet.
    Lav eventuelt en fællesnordisk “face-book” og udvikl nem-id kontoen som sådan, til også altid at hjælpe dig job og uddannelsesmæssigt. En database hvor du udfylder dine forudsætninger, og så får du altid relevante info omkring hvilke muligheder du har uddannelsesmæssigt. Hvis du er smed eller har en gymnasiel uddannelse, kan du blive ingeniør over nettet. etc.
    Endvidere kunne disse communities flettes sammen med virksomhederne der kunne udbyde deres egne uddannelser så folk i deres fritik kunne kvalificere sig til det erhvervslivet efterspørger, – men samtidig kunne interesserede og kvalificerede indgå i udviklende communities med virksomhederne.

    Der er masser af muligheder, og vi er faktisk laaangt fra the final frontier. Hmm.. men lige for tiden er jeg ved at lægge gulv og bygge køkken… så det var bare lige et input…

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info