En ung smart fyr skal lokke unge til at blive revisorer. Det er de statsautoriserede revisorer, der på deres hjemmeside forsøger at trække unge til faget med billedet af den unge fyr med Stein Baggerfrisure, jakkesæt, smarte solbriller og skateboard.
Og det er en succes, forlyder det, for rigtig mange unge søger ind i branchen for tiden. Spørgsmålet er så, hvilket image revisorerne har i den brede befolkning – og hvilke udfordringer professionen står overfor.
KAN PRIVATE INVESTORER eksempelvis stole på, at virksomheder er solide, hvis revisoren har givet en blank påtegning? Eller sælges revision som elastik i metermål? Og er det til forhandling, hvilke noter revisor hæfter på et regnskab? Det er spørgsmål, vi har søgt svar på her i Business i den senere tid, og i onsdags var temaerne så til debat blandt 300 deltagere på FSRs årsmøde i Nyborg. De statsautoriserede revisorer mødtes små tre uger efter, at to kolleger led et sviende nederlag, da Revisornævnet ikendte dem en bøde på hver 50.000 kroner i sagen om bankTrelleborg.
Ganske vist er denne sag meget speciel, men Revisornævnet var klar i sin kritik og sagde, at de to revisorer »har handlet i strid med god revisorskik«, samt at der var skabt tvivl om deres upartiskhed.
Revisorerne mente oprindeligt, at 150 kroner pr. aktie var en rimelig pris, da Sydbank overtog den nødstedte bankTrelleborg i 2008, men efter et møde med Sydbanks ledelse skar de 57 kroner af prisen. Dermed sparede Sydbank næsten 250 millioner kroner på købsprisen.
SPORENE FRA DENNE sag vil være synlige lang tid frem, og revisorbøderne vil blive genopfrisket, når kredsen af mindretalsaktionærer i bankTrelleborg om få dage indleder retssagen, hvor de vil prøve at få tvangsindløsningen af deres aktier ophævet.
Også andre sager kan i den kommende tid give revisorerne flere skrammer. En af de mere prominente er imod KPMG i IT Factory-sagen. Her har kurator Boris Frederiksen stævnet det store revisionsfirma for knap en milliard kroner.
Uanset, hvordan retssagen falder ud, er det nok temmelig vanskeligt for almindelige borgere at forstå, hvordan højt kvalificerede revisorer kunne være med til at blåstemple bluff og svindel i den kaliber, der var tale om hos Stein Bagger og hans hjælpere.
UDEN AT GÅ domstolene i bedene kan man sige, at revisorerne nok undertiden kommer på glatis, fordi de fortrinsvis skal kigge på de tørre tal – og kun i mindre grad på andre typer af risici, som ikke lige fremgår af regnearkene.
Det diskuteres da også, om rammerne for revisorernes arbejdsmetoder skal have et servicetjek, og om revisoruddannelsen måske skal forbedres med mere specialisering i forskellige retninger. Og snart vil EU-Kommissionen gennemhegle revisorbranchen i en ny omfattende grønbog.
DEN TAGER BLANDT andet udgangspunkt i, at vi er helt afhængige af at have pålidelige revisorer , som kan bidrage til at styrke tilliden til finanssektoren – et yderst relevant emne efter finanskrisen og det følgende økonomiske tilbageslag i den vestlige verden.
Det er naturligvis væsentligt, at revisorerne har et solidt omdømme som »offentlighedens tillidsrepræsentanter«. Og efter alt at dømme er der behov for at gøre en ekstra indsats, hvis den unge fyr på hjemmesiden ikke skal ende med at tage sig ud som en Stein Bagger-kopi.
11. september 2010 kl. 14:30
For adskillige år siden var jeg deltager til et introduktionskursus for unge, håbefulde revisorer – just ansat i et større revisionsfirma. En af underviserne latterliggjorde revisorer af den gamle skole, altså typer der i alt for høj grad gik i detaljer og som havde en mindre strømlinet tilgang til arbejdet som revisor end de unge, smarte manualrevisorer, som kunne tjene mere (til firmaet) på kortere tid. Samme underviser dukker op på min TV-skærm en del år senere, hvor han bedyrer uskylden hos det samme revisionsfirma i forbindelse med en svindelsag. Minimumkravene til god revisorskik var skam overholdt. Og det var de utvivlsomt, men måske en mere gammeldags revisortype, der er mere opslugt af opgave og mindre optaget af fakturerbar tid alligevel havde lugtet noget?
Men egentlig er hovedproblemet med f.eks. revisionsbranchen ikke så meget den manglende evne til at spotte svindlere. Hovedproblemet er de store ressourcer, samfundet og virksomhederne anvender på revisorydelser, der ikke i nævneværdig grad forøger værdiskabelsen. Hvor mange kunder vil betale ekstra, fordi man har en dyr revisor?
Løsningen må være mere fri konkurrence, som kræver færre hindringer for adgangen til at udbyde revisorydelser, mindre krav om at få foretaget revision, så efterspørgslen reduceres og generelt færre og enklere skatte – og regnskabregler. Hvis den fri konkurrence får lov til at virke, vil den frasortere både eventuelle dyre og dårlige revisorer og eventuelle sløve brugere af revisorydelser – virksomhedsledelser og banker, der fortsat ukritisk anvender eventuelle dyre og dårlige revisorer. Resultatet af flere formelle, bureaukratiske EU-krav kan dog desværre vise sig at være det modsatte – mindre gennemskuelighed, færre udbydere og mindre konkurrence om at levere “value for money” i revisionsbranchen.
11. september 2010 kl. 15:56
Kravene til en statsautoriseret revisor her i landet har altid været høje og det er kun godt. At sænke kravene til den endelige kvalifikationseksamen, som advokaterne f.eks har gjort ved at lukke revl og krat igennem, er næppe vejen frem for de statsautoriserede revisorer.
12. september 2010 kl. 07:57
Man kan godt lempe på forudsætningerne for at kunne gå op til revisoreksamen uden at sænke niveauet af selve eksamen. Der er sikkert mange registrerede revisorer, der kunne videreuddanne sig og tage eksamen til statsaut. revisor. Som kravene er nu, har de etablerede statsaut. revisorer i for høj grad mulighed for at begrænse adgangen til titlen og de dermed forbundne opgaver, hvorfor samfundet bruger alt for mange ressourcer på at få løst ret banale opgaver. I øvrigt er problemet med sagerne nok snarere af moralsk karakter end et spørgsmål om manglende kvalifikationer. Og selvom langt de fleste statsautoriserede revisorer gør et yderst hæderligt og moralsk uanfægteligt stykke arbejde, må det for udenforstående virke mistænkeligt, at den kontrollerede virksomhed betaler meget høje honorarer til kontrollanten. En mere hård konkurrence i branchen kunne afhjælpe det problem.
12. september 2010 kl. 09:37
Det er ingen tvivl om, at der stilles høje krav for at blive revisor. Problemet er, når de bevidst overtræder reglerne. I tilfældet med Trelleborg er striden om ca. 240 mill. kr. Bøden er på 0,1 mill. kr.
Bøden er en bagatel i forhold til skaden. Bøden vil endda være en brøkdel af det samlede honorar.
I nordisk fjer var tabet 3000 mill. kr. og bøden på 0,12 mill.
Se f.eks:
http://studenttheses.cbs.dk/bitstream/handle/10417/341/malene_sofussen_og_connie_schneider.pdf?sequence=1
Revisorerne kan let være skyld i store tab for samfundet eller personlig tragedier for personer, der har modtaget dårlig rådgivning og bliver dømt efterfølgende.
Bedre bliver det ikke af, at skattemyndighederne evt. giver skattely-selskaber frit lejde til at hente deres penge hjem. Myndighederne er åbentbart blevet overrasket over hvor mange “pæne” borgere, der har skjult penge. Nu har vi fået italienske tilstande i Danmark.
12. september 2010 kl. 11:48
Nu skal der jo også ses på at revisorbranchen er meget meget mere end at afgive blank påtegning på bankregnskaber.
Revisorbranchen hjælper eksempelvis især mindre virksomheder med:
- Regnskabsudarbejdelse
- Skatterådgivning
- It-integrering
- Lønassistance
- Bogføringsassistance
- Rådgivning omkring moms og energiafgifter.
Det er faktisk muligt for rigtig mange små og mellemstore virksomheder at fravælge revision, men en stor mængde at disse virksomheder tilvælger det alligevel selvom det koster penge. Netop fordi de sætter stor pris på de ydelser de modtager fra deres revisor…
At det så kan være der skal ske en ændring i reglerne om revision af finansielle virksomheder ved jeg ikke noget om. Men at skyde på branchen på denne måde og sige den ikke er værdiskabende er direkte latterligt og særdeles usmagende i en saglig debat.
12. september 2010 kl. 11:51
At det fra tid til anden viser sig, at nogle statsautoriserede revisorer har sovet i timen, burde vel ikke komme som nogen overraskelse. Det samme sker også for læger, tandlæger, advokater mv, så hvis man vil noget som helst konstruktivt med denne debat, må man starte med at dokumentere, at de statsautoriserede revisorer skulle have et specielt problem i forhold til de opgaver, som de er sat i verden for at løse.
12. september 2010 kl. 14:49
@ Anders Andersen
Lad os definere værdiskabelse som aktiviteter, der direkte medfører, at en virksomhed kan tage en højere pris for sine produkter eller serviceydelser. Når metal og plastik ved hjælp af arbejdskraft og maskiner bankes sammen til velfungerende biler, har der været en værdiskabelse , som afspejler sig i den mulige salgspris.
Så kan man indvende, at aktiviteter som bogføring, regnskabsudarbejdelse mv. er nødvendige støtte-aktiviteter til de direkte værdiskabende aktiviteter. Men i så fald må øvelsen gå ud på at minimere omkostningen til disse aktiviteter, som kan betragtes som et nødvendigt onde, en forudsætning mere end en direkte værdiskabende aktivitet. Regelforenkling kunne betyde, at denne aktivitet kunne klares for færre ressourcer.
Desuden kan man indvende, at revisor skaber værdi for virksomheden gennem en bedre udnyttelse af skattereglerne. Klart nok, men set i et samfundsmæssigt perspektiv, er der ikke tale om værdiskabelse. Hvis man forenklede skattereglerne, ville man overflødiggøre denne aktivitet. Desuden ville virksomhedens ressoruceforbrug formentlig blive mere effektivt – baseret på driftsøkonomiske overvejelser i stedet for på skattetænkning.
I det omfang revisor bidrager til et bedre rapporteringssystem, som kan give et bedre beslutningsgrundlag kan der dog være tale om en værdiskabelse. I det omfang man rådgiver om mere effektive forretningsgange, vil der ligeledes være tale om en værdiskabelse.
16. september 2010 kl. 11:56
@ Claus Christensen
Er fuldstændig enig i, at rådgivning bør være et værdiskabende led for virksomheden.
Problemstillingen, som jeg ser det, er at de nuværende mastodonter indenfor revision sidder med så mange kasketter at de ikke selv kan finde ud af det.
Hvis revision og rådgivning blev adskilt, så samme selskab IKKE kan udføre begge opgaver, så ville risikoen for fejl og mangler sikkert reduceres markant.
Der er nogen der mener at det forhold at mange virksomheder som kan fravælge revision stadig anvender revision, er et udtryk for at revision er ønsket af kunden. Jeg hælder mere til at tro at det er et udtryk for, at BANKEN vil have have et revideret regnskab og at virksomheden derfor er tvunget til det.
Når kunden er tvunget til det, så starter “revisoren” også en rådgivnings proces, og da den jo skal kunne tjene sig hjem, så bliver der filet lidt her og der.
Adskil revision og rådgivning, så hvis en kunde skal bruge revision, så går han til en revisor,og skal han have noget rådgivning, så går han til en rådgiver!
På den måde kan de virksomheder der selv kan revidere deres regnskaber, nøjes med at købe noget konkret rådgivning på enkelte områder, og således ikke spilde en masse tid og penge på en revision der ikke er nødvendig.
Og snart vil revisionen være unødvendig, da bankerne jo ikke låner penge ud :-)
22. maj 2011 kl. 20:49
Husk Peter Druckers vise ord at “de eneste værdiskabende aktiviteter i en virksomhed er innovation og marketing – alle andre er kun omkostninger”. Godt jeg i sin tid valgte marketing og ikke revision..
Dog skal siges, at jeg er glad for min revisor, men det er fordi han tager sig af de ting som keder mig.
15. september 2011 kl. 08:12
Get in our website and know more about
Trec Glutamine T6